Motionscentrets logo

Holdtræning

Jumping fitness

Jumping Fitness er sjovt og alle kan være med. Det er ikke svært, kræver ikke særlige forudsætninger - og du bestemmer selv, hvor hårdt det skal være.

Vi hopper på små trampoliner til god musik og får rørt og styrket hele kroppen, da der arbejdes med både balance styrke og udholdenhed.

Trampolinens bløde affjedring er skånsom og samtidig velegnet til genopbygning efter skader.


Medbring drikkedunk og prøv dig frem hvad angår fodtøj - flade sko er en fordel for de fleste

Hvis der skulle være venteliste, så skriv dig på alligevel. Der bliver ofte plads i løbet af dagen.

Yoga

Hatha Yoga

Tænk, hvad du kan med din krop.... Med yoga får du smidighed og styrke til hele kroppen. Vi arbejder stille og roligt med øvelserne, og alle kan være med. Du udfører nemlig øvelserne præcis så godt du kan.

Yin Yoga

Om onsdagen har vi Yin Yoga. Yin adskiller sig fra de fleste andre yoga former ved at man arbejder med mobilitet frem for flexibilitet.

Tempoet er langsomt og alle kan være med. Vi arbejder med led og bindevæv frem for musklerne og det er derfor et rigtig godt supplement til andre former for yoga og motion.

Vi bliver i stillingerne i længere tid og lader tiden og tyngdekraften arbejde for os.

Ashtanga Yoga

Ashtanga yoga bruger de 5 tibetanere samt har fokus på åndedræt, øvelser til hjælp for stærk ryg og hofte.

Indendørs cykling

Vi kører efter et koncept der hedder Intelligent Cycling. Du skal downloade Intelligent Cycling-Appen, til din tlf. Appen er medvirkende til at gøre en Cycling-time lidt sjovere, mere spændende og hvor du får vist flere detaljer, som Watt, RPM, Distance o.lign. Du bliver selvfølgelig sat ind i hvordan det fungerer.

Hvis du aldrig har prøvet Indoor Cycling, hjælper vi dig selvfølgelig med at indstille cyklen, så den passer til dig. Det er en stor fordel og have cykel-sko på, men ikke tvingende nødvendigt. Vi har holdere som kan benyttes, til almindelige sko. Men cykelskoen er med til og give dig en bedre comfort og træning.

Funktionel træning

Et mix af styrketræning og afspænding, hvor målet er at gøre din krop stærk og velfungerende.

Funktionel træning er det, du gør i hverdagen, løfte/bære, gå/løbe, bukke/strække dig.

I Timen kan redskaber som vægtstænger, kettlebells, håndvægte, og bolde indgå. Om du løfter 1 kg. eller 100 kg. det er op til dig og din krop, så alle kan være med uanset hvilket niveau du træner på.

Træningen kan være en hjælp i hverdagens gøremål og sammen med yogaens smidige øvelser kan det forbedre balancen, koordination, samt nogle af kroppens vitale funktioner.

Seniortræning på hold

Vi er p.t. tre senior fitness instruktører - Arne, Grethe og Margit

Der er to seniorhold:

Mandag kl. 9.30-11.30 ved Margit og Grethe
Her får du en all round træning, hvor vi arbejder med opvarmning, balance, smidighed, styrke og puls. Vi slutter af med en god gang udstrækning.

Onsdag kl. 9.30-11 ved Arne
Her sættes fokus på de skavanker, som flere seniorer døjer med, så der er særlig fokus på ryg, læn og knæ. Der sluttes af med ½ times cykling.

Fælles for de to hold er, at alle kan være med. Du bestemmer selv farten.

Vi har nogle faste traditioner - begge hold mødes til juelfrokost i november. Og ved sæsonstart møder vi en halv times før til rundstykker og kaffe. Sæsonafslutning markeres med en vandretur eller andet arrangement.

unsplash